|
Velkommen til HERRREKLUBBENS hjemmeside i IKAST GOLF KLUB.
Herunder kan du læse lidt om hvad der foregår i Herreklubben, og under fanerne til venstre finder du mere konkrete oplysninger.
Hver onsdag fra midten af april, til midten af oktober, er der mulighed for at spille Herregolf i Ikast Golf Klub. Der spilles dog ikke herreturneringer juli måned. Det koster ingenting at blive medlem af Herreklubben, når man har deltaget i én herreturnering bliver man registreret, og når man har deltaget 5 gange, opnår man ret til at deltage i generalforsamlingen og årsafslutningen. Matchfee er kr. 50 for de almindelige onsdagsturneringer og kr. 150 for turneringer med fællesstart kl.16.00 og inkl. obligatorisk spisning efter turneringen. Ved turneringerne med fællesstart uddeles præmier for den foranliggende periode.
Turneringer: Åbningsturneringen i 2010 er fastlagt til den 14. april. Til denne, - og turneringer med fællesstart i maj, juni og august, samt årsafslutningen i oktober, er tilmelding påkrævet. Tilmelding til turneringer med fællestart foregår via GOLFBOX. Til de almindelige onsdagsturneringer kræves ingen tilmelding, man aftaler med andre at bestille tid via GOLFBOX, eller man logger sig på en tid, hvor der er plads. Man kan spille herregolf hele onsdagen, og man skal sikre sig at man har en markør, der også deltager i turneringen
Der arrangeres hvert år en tur til en anden golfbane, og i år går turen til Struer Golfklub lørdag den 18. september.
Turneringsform: Der spilles i 2-3 eller 4 rækker, for spillere med -3 til 41 tildelte slag (spillehandicap) Spillere med højere handicap kan deltage, men skal spille i 41 slag (hcp.37) Rækkerne inddeles i lige store rækker efter antal deltagere. Der spilles for det meste Stableford, men enkelte gange spilles slagspil. Der spilles også om præmier for nærmest flaget, på flere huller.
Tilmeldingsliste og pengekuverter bliver sat frem i klubhuset senest kl. 8.00, så alle har mulighed for at deltage. Man skal huske at betale, og skrive sig på listen INDEN man går ud at spille. Ud over konkurrencen i de enkelte turneringer spilles om årspoint, der føres på Order of Merit i GOLFBOX, hvor man hele tiden kan følge sin placering. Point til Order of Merit opnås efter en skala, der fastsættes af herrekomitéen inden sæsonstart. Yderligere oplysninger om Herreklubben fremgår af opslag på Herreklubbens opslagstavle i klubhuset (Stalden).
Bemærk venligst at tilmelding og eventuelt afbud til turneringer ikke kan foregå via denne hjemmeside.
|